Tilbage

25.05.2012
Lunch med amerikanere og Joes Crabfish om aftenen.
På vores anden hele dag i USA havde Rosemary aftalt med en af hendes venner
at vi skulle til fælles frokost hos ham og hans ven,
der var navaho indianer. Det blev nogle spændende timer, hvor Gerard fortalte en
masse om den indianske kultur, og om hvordan det var at leve som navaho i nutiden.
Gerard arbejdede for state-collegerne med at få flere unge indianere videre
igennem uddannelsessystemet, så der også var veluddannede indanere. Og Curt arbejdede
med indretninger og var bryllupsarrangør, hvad hele hans hjem bar præg af. Opsatser,
sølvfade og flotte blomsterarrangementer og nips i alle afskygninger.
Nok ikke et typisk amerikansk hjem, men et fantastisk indblik i hvordan et hjem også kan se ud.

Om aftenen tog vi alle sammen hen på Joes crabfish, der er en af de mange restauranter
der er specialiseret i seafood. Vi fik de mest lækre gigantiske king-crabs sammen med
forskellige andre skaldyr. Det var friskt, lækkert, fedtet og hyggeligt,
da vi sad der med vores hagesmækker og knækkede krabbeklør.

Trætte og meget mætte tog vi derfra….. Men dog ikke mere trætte og mætte
end at vi lige rundede Dairy Queen, hvor de solgte rigtig god is, og hvor vi fik vores livs første småkageis.
Mint-oreos-is, hvilket bestemt ikke var nogen dårlig oplevelse.
Hvad vores vægt bliver, når vi lander hjemme, tør vi slet ikke tænke på.


25.05.2012
Bjergene og atter et restaurantbesøg.
Dagen startede med indkøb. En kuffert til Lærke og al den mad og drikkelse
som vi skulle bruge til søndagens farvelparty.
Og efter en hurtig frokost kørte vi op i bjergene. Supersticion Mountains ligger
ti minutters kørsel fra hvor vi bor, så det tager ikke længe før man er ude i bjergene.
Læs evt om dem her: http://en.wikipedia.org/wiki/Superstition_Mountains
Og vi var vildt imponerede over at ørken kan være så frodig, for der er både buske , kaktusser og
træer i massevis, så man kører ikke bare rundt mellem sand og klipper.
Først tog vi op forbi Mountain Lake, der er en kæmpe-kæmpe bjergsø, og så tog vi hen til Tortilla Flats
som er en lillebitte by, der fungerer som en slags museum. 6 indbyggere havde den oprindeligt,
men der blev bygget en skole, hvor der gik 14 børn fra området, hvor der hovedsaligt var minedrift.

Derefter tog vi hen til det ”rigtige” museum, der var en by lidt a la den Fynske landsby med kirke,
saloon, bordel, fængsel, en gammel mine osv. Spændende at få et indblik i det gamle Amerika.
Og sjovt at se hvordan cowboytraditionerne holdes ved lige.
Om aftenen tog vi hen til udkanten af Apache Junction, hvor der lå en gammel restaurant,
Superstition Skies, hvor Elvis havde spist hver dag, når der blev optaget cowboyfilm.
For området her omkring Apache og bjergene har været dem, der blev benyttet i de fleste gamle cowboyfilm.

Vi fik, som vi jo burde i kødlandet, bøffer OG ribs. Mørt og lækkert og smagfuldt, og her næste morgen er vi
stadigt mætte efter gårsdagens mad.

Så kommer du lige forbi Arizona, så tag derhen og spis, det er en oplevelse i sig selv. Her er der et link til
den: http://www.yelp.com/biz/superstition-skies-restaurant-apache-junction